Kultur

ARoS Aarhus – kunst med udsigt

ARoS kunstmuseum ved Aarhus skyline

På bakken syd for Aarhus Å rejser ARoS sig som et markant kulturhus i byens skyline. Museet er både en ramme om kunst og et stykke byarkitektur, hvor dagslys, bevægelse og udsyn spiller en aktiv rolle. Her møder den besøgende skiftende udstillinger, værker fra museets samling og en udsigt over Aarhus, der ændrer karakter med vejret og årstiden.

Et museum, der blev en del af den moderne by

ARoS åbnede i 2004 og blev tegnet af det aarhusianske arkitektfirma Schmidt Hammer Lassen Architects. Navnet henviser til det latinske navn for Aarhus, og museets placering tæt på centrum gør bygningen til et tydeligt bindeled mellem byens ældre gader, åens byrum og de nyere kulturinstitutioner.

Museet kom til i en periode, hvor Aarhus i stigende grad blev formet som en kulturby med stærke institutioner, nye offentlige rum og større opmærksomhed på havnen og midtbyen. ARoS blev hurtigt et af de steder, hvor denne udvikling kunne opleves konkret. Det er ikke kun indholdet i salene, men også bygningens volumen og placering, der fortæller historien om et Aarhus i forandring.

En rumlig idé med kunst i centrum

Bygningen er organiseret omkring et højt, åbent hovedrum, hvor et stort vinduesparti trækker lys ned gennem museet. De enkelte etager ligger som en række forskudte niveauer omkring dette centrale rum. På den måde bliver orienteringen i huset en del af besøget: Man bevæger sig ikke blot fra ét galleri til det næste, men får løbende glimt af andre etager, trapper og mennesker i bevægelse.

Den indre struktur skaber en tydelig kontrast mellem de koncentrerede udstillingsrum og de mere åbne forbindelser. I salene er lyset ofte kontrolleret af hensyn til værkerne. Uden for salene bliver byen synlig igen. Denne vekslen mellem fordybelse og udsyn er en af ARoS’ særlige arkitektoniske kvaliteter.

Regnbuen over taget

Den mest genkendelige del af ARoS er Your rainbow panorama af den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson. Værket blev åbnet for offentligheden i 2011 og består af en cirkulær gangbro med farvede glaspartier. Den ligger på taget og danner en ring, hvor farvespektret bevæger sig fra den ene del af cirklen til den anden.

Installationen fungerer både som kunstværk og som udsigtsrum. Når man går gennem den, ændres farven på byens tage, gader og himmel. Aarhus fremstår derfor ikke ens hele vejen rundt. Den samme bygning kan opleves i blålige, rødlige eller gyldne nuancer afhængigt af, hvor i ringen man befinder sig.

Værkets idé er ikke begrænset til regnbuens symbolik. Det handler også om perception: Beskueren oplever byen gennem et filter, der gør det synligt, hvordan farve påvirker vores blik. Samtidig bliver den gående krop en del af værket. Udsigten opstår gennem bevægelsen, ikke fra ét fast observationspunkt.

Kunst, by og udsigt

Fra taget kan man se over Aarhus’ tætte centrum, domkirken, boligkvartererne og i klart vejr dele af bugten. Udsigten er ikke en neutral baggrund. Den viser byens lag: de historiske tage, efterkrigstidens byggeri, de nyere kvarterer og de grønne områder, der bryder den tætte bystruktur.

Det er netop samspillet mellem kunstværket og omgivelserne, der gør ARoS anderledes end et museum, hvor arkitekturen først og fremmest skal træde i baggrunden. Her bliver bygningen en aktiv medspiller. Et besøg kan begynde med et værk i et mørkere galleri, fortsætte gennem den åbne hovedhal og ende med en langsom bevægelse rundt over byens tage.

Et blik på samlingen

ARoS rummer dansk og international kunst fra slutningen af 1700-tallet og frem til nutiden. Samlingen omfatter blandt andet maleri, skulptur, installation og nyere kunstformer. Den faste præsentation ændrer sig over tid, og derfor vil et værk, der fylder meget på ét tidspunkt, ikke nødvendigvis være synligt ved det næste besøg.

Et af museets kendte værker er Boy af den australske kunstner Ron Mueck. Den store skulptur forestiller en siddende dreng og er udført i en skala, der gør kroppen genkendelig, men samtidig fremmed. Værket viser, hvordan størrelsesforhold kan ændre vores måde at møde en figur på: Den virker både nærværende og utilgængelig.

Også her er rummets betydning vigtig. En skulptur opleves ikke isoleret fra loftshøjde, afstand og de besøgendes bevægelse omkring den. ARoS’ udstillingsrum giver mulighed for, at sådanne forskelle mellem værk, krop og arkitektur bliver tydelige.

Besøgets naturlige blikpunkter

  • Begynd i hovedrummet og læg mærke til, hvordan dagslyset bevæger sig ned gennem bygningen.
  • Se på overgangen mellem gallerierne og de åbne etager, hvor museets indre struktur bliver synlig.
  • Giv dig tid til at opleve Your rainbow panorama i hele cirklen i stedet for kun at stoppe ved ét udsigtspunkt.
  • Sammenlign byens udtryk gennem forskellige farver og vejrforhold.
  • Undersøg den aktuelle præsentation af samlingen, fordi værker og placeringer kan skifte.
  • Afslut besøget uden for bygningen og se ARoS i sammenhæng med gaderne, åen og byens øvrige kulturmiljøer.

Det er også værd at være opmærksom på, at lysforholdene ændrer oplevelsen markant. På en klar dag træder byens linjer og afstande tydeligt frem, mens dis eller regn kan gøre udsigten mere sammenhængende og abstrakt. Regnbueinstallationen er derfor aldrig helt den samme fra dag til dag.

Et vartegn med flere historier

ARoS fortæller flere historier på én gang. Det er historien om et museum, der blev opført som et moderne kulturpolitisk projekt. Det er historien om en arkitektur, der organiserer besøget gennem lys, højder og bevægelse. Og det er historien om et kunstværk, der har gjort en del af Aarhus’ skyline til et offentligt rum.

Derfor kan ARoS opleves både som kunstmuseum, udsigtspunkt og arkitektonisk destination. Det vigtigste blikpunkt er måske netop forbindelsen mellem de tre: Kunsten ændrer synet på byen, byen giver kunsten en konkret horisont, og arkitekturen sørger for, at besøget hele tiden bevæger sig mellem indtryk, rum og udsyn.